Sunday 21 October 2018

En bog for børn om seksualite

Sølvdøren er en bog for børn om seksualitet.

Bogen udtrykker en eventyrlig forståelse af livet, hvor der er plads til, at en engel kommer med barnets sjæl. Der er fundet inspiration i Rudolf Steiner-bevægelsens livssyn og æstetik.

Det er dog ikke en ortodoks Antroposofisk (Rudolf Steiner) publikation. Inspirationen ligger i, at jeg voksede op i et miljø som har været inspireret af Rudolf Steiner-bevægelsen og i at jeg simpelthen kan lide æstetikken og det livssyn som ligger bag den, især hvad angår børn. (Mere om Rudolf Steiner pædagogik her)

Bogens udtryk er også inspireret af mine mange års arbejde med krop og bevægelse som udtryksform. Jeg er nemlig uddannet Moderne Danser og har arbejdet inden for dette felt i mange år.

Hvordan man lærer børn de grundlæggende principper i den menneskelig seksualitet er et kontroversielt og ømtåleligt emne. Faktisk vil jeg helst ikke gå ind i en diskussion om hvad der er "rigtigt" og "forkert" i den sammenhæng. Jeg har lavet denne bog og jeg har lagt en masse arbejde og dedikation i den. Jeg er rigtig glad for resultatet og jeg har besluttet at udgive den gratis. Hvis du kan lide det og synes, at det er en god bog til at forklare seksualitet for dit barn, så vil det glæde mig meget. Hvis du ikke kan lide den, så finder du en anden måde.

Du kan læse bogen online her.

Hvis du vil læse bogen fra en bred skærm altså fx på en laptop, tablet eller blot på en smartphon i vandret tilstand kan du få en bedre oplevelse ved at læse den PDF-udgave hvor siderne er sat op som en opslået bog (højre side overfor den venstre). Hvis du ønsker at udskrive bogen skal du gå til Print it yourself-siden hvor du kan finde links og forklaringer vedrørende udskrivning og samling af bogen.